Søk etter

    wsm_SearchResults

    Lukk

    Et stort opbud af gæster overværede at Danmarks ambassadør i Tjekkiet, Ole E. Moesby og Pharma Nords adm. direktør Eli Wallin officielt indviede det nye Pharma Nord Education and Research Center. Over 120 særligt indbudte journalister, forskere og repræsentanter fra den nutraceutiske industri kunne som de første opleve det nye center i forbindelse med åbningsceremonien.

    "Med det arbejde der vil foregå her i centeret vil vores forståelse af sammenhængen mellem næringsstoffer og sundhed vokse og udvides, og vi vil finde nye metoder til at forebygge sygdomme og forbedre livskvaliteten for tusindvis af mennesker," sagde Pharma Nords administrerende direktør Eli Wallin i sin tale i forbindelse med åbningen.

    Interessen for det nye center var stor, ikke mindst fra de forskere, der fremover kan se frem til at benytte centeret som led i deres videnskabelige arbejde. Det nye center vil få besøg af både internationale eksperter så vel som lokale professorer fra Karls Universitetet i Plzen, og vil derudover samarbejde med specialister indenfor en række fagområder fra universiteter i blandt andet Danmark og Storbritannien.

    Herudover vil centeret også danne rammen om undervisning af læger, farmaceuter, sygeplejersker og andet sundhedspersonale i blandt andet kommunikation, coaching, ernæring og sportsmedicin. Centeret vil også tilbyde undervisning i forebyggelse for patientforeninger og fungere som et videnscenter for journalister og lærere fra hele EU.